onsdag den 23. november 2011

Idegenerering og fællesskabsfølelse

Det var en super inspirerende tur til Odense Caroline og jeg havde. Vi oplevede entreprenørskab fra ABC til ph.d.
Sloganet viser meget fint, at det var innovation på alle planer på uddannelser fra grundskolen til universitetet. 




Caroline og jeg tilmeldte os til ide´konkurrencen i innovation og læring. Vi udarbejde et innovativt undervisningsforløb til skoletrætte udskolingselever, som tydeliggør vigtigheden af læring og skolegang for eleverne selv. Igennem innovative processer er eleverne medplanlæggere af deres egen drømmeundervisning.  Derfor blev navnet på vores ide "drømmeundervisning".
Det var en spændende proces vi var igennem sammen. Vi brugte meget tid på at diskutere os igennem læring, motivation, skolens opgave, lærerroller, skolestrukturer, dannelsespotentialer og uddannelse til samfund og videre uddannelse, for at være sikre på at vi kunne fremvise vores ide med sikkerhed.
Vi havde 2 min. til at få fortalt alle de ting plus at indføre juryen i den innovative proces og hvad der var det nye i vores ide´.
Vi blev nødt til at visualisere noget af det for juryen, så de kunne huske det vi sagde og for at udgå at skulle sige det hele - for det havde vi ikke tid til. Vi havde travlt i de sidste 24 timer op til pitchen, så der blev klippe klistret alle steder vi var....


 ... på Villum Clausen :-)

 ...i min søsters lejlighed på Nørrebro :-)

 ...i toget på vej til Odense :-)



Pitchen gik rigtig godt, og vi havde fået planlagt den til sidste sekund. Det var et sus at opleve, at man kan planlægge og disponere sin tid på den måde og få sagt så mange ting.
Der var hård konkurrence, og rigtig mange der deltog i idekonkurrencen. Stemningen var høj og der var nerver på flere steder.
2. runde i konkurrencen var offentlig og vi overværede den. Det var interessant at se de andres ideer. Ind i mellem de forskellige pitches var der networkning. Det var sjovt at snakke med andre studerende fra andre skoler, om hvad de havde lavet og hvordan deres uddannelser er skruet sammen.




Innovation og entreprenørskab bygger på idegenerering, networkning og fællesskabsfølelse. Derfor var der selvfølgelig også planlagt et stort fælles arrangement hvor alle 3300 deltagere var sammen. I fællesskab deltog vi i "stomp along". Lidt rytme, lidt sang og 3300 poser der smældede samtidig.


Vi sluttede dagen af med at kigge i den store hal, hvor der var forskellige stande hvor folk viste deres arbejde og ideer. Det er ikke til at beskrive hvor kreative, dygtige og nytænkende folk i danmark er. Det var inspirerende og motiverende at opleve hvor åbne folk var. Alle ville gerne snakke og dele deres ideer, og vi oplevede at alle gerne ville høre hvad man havde at sige om deres ide og ville gerne diskutere det. Sådan en dag bliver man glad af at opleve. Den viste os hvor vigtig og stærk fællesskabet er.



Skridsikkerhed ved frost.


Vedvarende energi i trafikken


Vedvarende energi ved regn


Republikken:
 Det skal være nemt at komme fra ide til produkt

Pladespiller i træ


Legobyg og syvarmet sølvlysestage:-)


onsdag den 16. november 2011

Så går turen til danish entrepreneurship award2011

Wow hvor bliver det spændende.
Jeg forventer at få en kæmpe oplevelse, og massere af inspiration til at tage innovation med mig videre ud i skolen.
Jeg skal bla. høre et foredrag, om hvordan de i Sverige har indført innovation i grundskolen. Der udover skal jeg opleve og se innovation og entreprenørskab på tæt hold. Jeg forventer at se mange spændende ideer på alverdens ting. Men min fokus bliver innovation i forhold til skolen.
Det er første gang at danish entrepreneurship award2011 har fokus på læring og skole. Jeg håber at fonden oplever det som en succes, så vi fremover kan få udviklet læringsredskaber og undervisningsforløb til grundskolen.
http://www.award2011.dk/

onsdag den 26. oktober 2011

Ingen evaluering uden mål.

 Jeg har sammen med min gruppe fordybet mig i evaluering på teoribasis og i praksis. På læreruddannelsen taler vi ofte om evaluering af elevernes læring og evaluering af undervisning osv, men aldrig er jeg kommet så dybt og jeg har fået indsigt i hvad evaluering kan. Evaluering hænger uløseligt sammen med målsætning i undervisningsplanlægningen. Bruger man evaluering som et mål i sig selv, og beslutter sig for hvilken type evaluering man vil bruge, kan planlægningen af undervisning få en anden dimention, og en kontinuerlig forbedring af undervisningen vil komme den enkelte praktiker til gode.
På baggrund af min indsigt i ny teori er jeg blevet inspireret til at tegne denne tegning.

mandag den 19. september 2011

Elevernes medbestemmelse, demoratiske dannelse og evaluering i 3.klasse

Elevernes medbestemmelse.
Der bliver arbejdet med medbestemmelse, men ikke for en hver pris.
Eleverne har medbestemmelse i klasserummet i den form af, at læreren sætter de overordende rammer. Eleverne har fx fri medbestemmelse/egen bestemmelse, til hvad de vil læse, så længe eleven læser noget, der passer til deres faglige niveau.
Folkeskoleloven siger medbestemmelse, men overført til praksis bliver det medansvar/medbestemmelse i mindre opgaver inden for lærerens rammer.

Alle elever er i samråd med læreren med til at formulere nye mål for deres læring.

Den demokratiske dannelse.
Alle elever har ret til, og skal kunne sige, hvad de mener. Ytringfriheden er vigtig. Det er ok at sige hvad man har på hjertet, så længe man kan begrunde sit synspunkt på en fornuftig måde.
Eleverne bliver trænet i at kunne stå frem og tale. Både i form af, at man fx har haft en god oplevelse med noget, eller med noget fagligt arbejde.

Et konkret eksempel på dette er i 3.klasse, at man arbejder omkring legeaftaler med:
1. Eleven har ret til at tilbyde sig selv som legekammerat.
2. Eleven har ret til at sige "nej", hvis man kommer med en begrundelse.

Evaluering omkring elevkompetancer og potentialer.
I 3.klasse arbejdes der med logbog og portefølje. Det er de opdraget til og er et fast arbejde i dagligdagen.
Porteføljen bliver opdateret 3 gange om året og skal præsenteres af eleven selv til lærer og forældre.
Eleverne bliver løbende testet bl.a. med de nationale test, almindelige test som læreren udarbejder som mundlige test og multiple choice. Der bliver evalueret hver gang et emne bliver afsluttet.

Konkret eksempel på problematisk evaluering.
Et barn der har dansk som andet sprog kan være utrolig svær at evaluere. Fx har eleven gode afkodningsstrategier, og virker umiddelbart som en god læser, men det kan være svært at måle forståelses- og forestillingsevnen.

fredag den 16. september 2011

Indsamling af effekter

Jeg indkøber små ting og sager, som jeg forstiller mig skal bruges i undervisningen. Her på billedet ses bolde i forskellige farver, små babusjkaer med krokodillenæb på og timeglas med en tid på 3 min.

Jeg forstiller mig, at boldene bl.a. kan bruges til "en for alle".
Babusjkaerne kan eleverne bruge ved at sætte enten rød, gul eller grønt karton på som en indikator for hvor godt det går i gruppearbejdet.
De to effekter har jeg desværre ikke haft i brug endnu.
Men timeglassene har været i brug. Jeg har brugt dem i dansk på mellemtrinnet i medieundervisning hvor grupperne skulle diskutere kortfilmen "Alma". Det var nogle forholdsvis nemme spørgsmål, så de 3 min pr. spørgsmål passede godt. Dertil virkede det som om, eleverne synes det var en sjov ting med sådan et timeglas og det motiverede dem. Men det var også en rigtig god kortfilm.