Entreprenørskab 1

One Pager om vores produkt til evalueringsopgaven.

Baggrund for ideen:
På baggrund af et interview med en matematiklærer som havde problemer med, at få tid til at evaluere elevernes læring og undervisningen, blev det klart for os, at vi måtte dykke ned i hvad evaluering er og hvad man bruger evaluering til. Vi ville udarbejde et oplysningskatalog til lærer og ledelse.

Ideens navn:
Evalueringskultur skal indføres.

Ideens formål:
Er at få skolerne igang med at indføre en evalueringskultur.

Unika:
Vores katalog er en kort sammenfatning af, hvad evaluering er, og hvordan den bør bruges. Det er ikke en stor tyk bog, som ingen lærere har tid til at læse, men en appetizer og en øjenåbner for lærere og ledelserne rundt omkring på skolerne om, at evaluering kan være med til at sikre en god undervisning.
Dette katalog viser både lærere og ledelsen, at de skal samarbejde om at indføre en evalueringskultur i fællesskab.
Ledelsen skal i dialog med lærerne om hvorfor, hvordan og ikke mindst hvordan selve evalueringen skal bruges.
Lærerne skal have øjnene op for en nuanceret evaluering og få kendskab til hvor stærkt et  redskab evaluering er. 
Kataloget kan være med til at oplyse ledelsen om, hvordan man går igang med at indføre en evalueringskultur, og give mulighed for at lærerne får indsigt i forskellige typer metoder til evaluering af undervisningen, men også hvad de forskellige evalueringsmetoder bruges til.
Kataloget indeholder henvisninger til mere litteratur for den interesserede læser.

Bruger/kundebehov:
I den teori vi har læst virker det som om, der er behov for, at skolerne arbejder på at indføre en evalueringskultur for at optimere undervisningen. Vi lever i en global verden, hvor vi samarbejder på tværs af lande og kontinenter, og derfor skal vi være med på forkanten i forhold til elevernes læring og deres alsidige udvikling. En evalueringskultur bidrager med klare mål, selvevaluering, evaluering af lærere, elever og ledelse. Alle arbejder på en optimeret folkeskole, som regeringen råber på. Vores teori siger, at dette kan godt lade sige gøre med bl.a. indførelse af en evalueringskultur.

Realiserbarhed og fremtidspotentiale:
Det vil kræve en omstrukturering af den nutidige skoletænkning både hos ledelse og lærere.
Først skal ledelsen tage beslutningen om at indarbejde en evalueringskulter.
Lærerne behøver kurser og efteruddannelse, så de lærer at arbejde med mål og evaluering ef elevernes læring sideløbende.
Ledelsen skal ligeledes på kursus i hvordan, man skal bruge den evaluering de får tilbage, og den evaluering de selv laver.
Det kræver en skole, hvor lærere og ledelse er i tæt samarbejde har forståelse for hinanden og har gensidig tillid og respekt. Når forståelsen af en evalueringskultur er indarbejdet, vil realiserbarheden ikke være langt væk. Teorien siger os at fremtidspotentialet er stort, da evalueringskultur er en af de fremtidige tankegange for at optimere skoler og elevernes læring. 

1 kommentar:

  1. Jeg har læst kataloget og det er godt arbejde,. Jeg glæder mig til at høre om dit fremtidige arbejde på skolen med at få etableret en god evalueringskultur.

    SvarSlet