Elevernes medbestemmelse, demoratiske dannelse og evaluering i 3.klasse

Elevernes medbestemmelse.
Der bliver arbejdet med medbestemmelse, men ikke for en hver pris.
Eleverne har medbestemmelse i klasserummet i den form af, at læreren sætter de overordende rammer. Eleverne har fx fri medbestemmelse/egen bestemmelse, til hvad de vil læse, så længe eleven læser noget, der passer til deres faglige niveau.
Folkeskoleloven siger medbestemmelse, men overført til praksis bliver det medansvar/medbestemmelse i mindre opgaver inden for lærerens rammer.

Alle elever er i samråd med læreren med til at formulere nye mål for deres læring.

Den demokratiske dannelse.
Alle elever har ret til, og skal kunne sige, hvad de mener. Ytringfriheden er vigtig. Det er ok at sige hvad man har på hjertet, så længe man kan begrunde sit synspunkt på en fornuftig måde.
Eleverne bliver trænet i at kunne stå frem og tale. Både i form af, at man fx har haft en god oplevelse med noget, eller med noget fagligt arbejde.

Et konkret eksempel på dette er i 3.klasse, at man arbejder omkring legeaftaler med:
1. Eleven har ret til at tilbyde sig selv som legekammerat.
2. Eleven har ret til at sige "nej", hvis man kommer med en begrundelse.

Evaluering omkring elevkompetancer og potentialer.
I 3.klasse arbejdes der med logbog og portefølje. Det er de opdraget til og er et fast arbejde i dagligdagen.
Porteføljen bliver opdateret 3 gange om året og skal præsenteres af eleven selv til lærer og forældre.
Eleverne bliver løbende testet bl.a. med de nationale test, almindelige test som læreren udarbejder som mundlige test og multiple choice. Der bliver evalueret hver gang et emne bliver afsluttet.

Konkret eksempel på problematisk evaluering.
Et barn der har dansk som andet sprog kan være utrolig svær at evaluere. Fx har eleven gode afkodningsstrategier, og virker umiddelbart som en god læser, men det kan være svært at måle forståelses- og forestillingsevnen.

Indsamling af effekter

Jeg indkøber små ting og sager, som jeg forstiller mig skal bruges i undervisningen. Her på billedet ses bolde i forskellige farver, små babusjkaer med krokodillenæb på og timeglas med en tid på 3 min.

Jeg forstiller mig, at boldene bl.a. kan bruges til "en for alle".

Babusjkaerne kan eleverne bruge ved at sætte enten rød, gul eller grønt karton på som en indikator for hvor godt det går i gruppearbejdet.

De to effekter har jeg desværre ikke haft i brug endnu.

Men timeglassene har været i brug. Jeg har brugt dem i dansk på mellemtrinnet i medieundervisning hvor grupperne skulle diskutere kortfilmen "Alma". Det var nogle forholdsvis nemme spørgsmål, så de 3 min pr. spørgsmål passede godt. Dertil virkede det som om, eleverne synes det var en sjov ting med sådan et timeglas og det motiverede dem. Men det var også en rigtig god kortfilm.